Et stykke væk fra Panyagor ligger der en kirke. Der er ikke nogen vej til den, så den eneste måde man kan komme derhen, er ved at gå. Så en søndag morgen tog vi gode sko på og begav os ud over Sydsudans ødemark.

En primitiv kirke

Væggene i kirken er lavet af ler og der er ingen vinduer. Alteret er et lille bord og sæderne tynde træer, der hviler på nogle metalrør. Allerværst er det dog, at der ikke er noget tag. Husk på, at det regner otte måneder om året i Sydsudan!

Dans og sang

Gudstjenesten startede stille og roligt med nogle salmer, bønner, oplæsning fra biblen og en prædiken. Men så kom der gang i den. Lige pludselig kom der en gruppe på otte kvinder dansende ind i kirken. De havde snore med ølkapsler om fødderne, som så larmede, når de dansede. Ud over den larm, sang de også og hylede, så man fik helt ondt i ørene. Men de fik da sat gang i gudstjenesten.

Kristendommen er vigtig

Folk i Sydsudan går meget op i deres religion. I modsætning til nordsudaneserne, der er muslimer, er de nemlig kristne. Under borgerkrigen blev kristen dræbt på grund af deres religion. Kirkerne blev faktisk bombet. Nu hvor krigen er slut, må sydsudaneserne gerne holde gudstjenester og det nyder de i fulde drag!